Linkbuilding

Vi laver linkbuilding

Linkbuilding er en vigtig disciplin indenfor SEO, da links er med til at gøre din side mere synlig for søgemaskinerne. Hvis du er god til at lave linkbuilding på din hjemmeside, vil det have en positiv indflydelse på rangeringen af dine sider på søgemaskinerne.

Vi kan hjælpe dig med at få styr på den strategiske linkbuilding på din hjemmeside eller webshop. Vi har fokus på intern linkstruktur på din hjemmeside samt ekstern linkbuilding, der begge spiller en stor rolle i at gøre din hjemmeside troværdig i søgemaskinernes øjne.

Ingen virksomheder er ens

Når man arbejder med linkbuilding, er det vigtigt at være opmærksom på, at ingen virksomheder er ens. Derfor kræver arbejdet med linkbuilding en indsigt i en række forskellige faktorer som f.eks. branche, målgruppe og konkurrenter.

Vores tilgang til linkbuilding

Vores tilgang til linkbuilding tager udgangspunkt i din virksomheds mål. Disse mål er helt essentielle, da de sikrer os, at vi har fokus på at øge trafikken på den del af forretningen, du har ønske om at gøre mere synlig på internettet. 

Vi laver en grundig analyse af branche, målgruppe og konkurrenter for derigennem at få en indsigt i, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe dig.

Efter en grundig analyse har vi klarlagt, hvordan vi skal komme i mål med at skabe mere trafik til din hjemmeside – både gennem interne og eksterne links.”

Interne links

Intern linkbuilding er processen i at lave links mellem forskellige sider på din hjemmeside. Det er en vigtig del af linkbuilding, da den interne linkstruktur giver søgemaskinerne et praj om indholdet på din hjemmeside, og hvilke sider der er mest relevante at få brugere ind på. Samtidig hjælper den interne linkstruktur på indekseringen af dine sider.

Ved at lave intern linkbuilding giver du dine kunder bedre muligheder for at navigere rundt på din hjemmeside, så kunderne bedre kan finde det de søger efter. Du skaber samtidig et hierarki over din hjemmeside, hvor du viser søgemaskinerne vigtigheden af de enkelte sider og hvordan de er knyttet til hinanden.

En god intern linkstruktur hjælper dine kunder videre fra én side til en anden, hvis de ikke kan finde det, de leder efter. Dette kan få kunden til at blive længere på din hjemmeside og i sidste ende have betydning for, om kunden laver et køb.”

Eksterne links

Ekstern linkbuilding består af links fra andre hjemmesider hen til din, som kan være med til at give dig mere troværdighed i søgemaskinernes øjne. Det er en vigtig del af linkbuilding og forbinder din hjemmeside med øvrige sider på internettet. Hvis andre troværdige kilder linker til dig, bliver du selv krediteret som en troværdig kilde.

Ekstern linkbuilding handler også om links fra din hjemmeside til andres hjemmesider. Når du linker til andres hjemmesider, styrker du din egen autoritet, da du er i stand til at bakke påstande op gennem troværdige kilder.

Et link er ikke bare et link

Det er vigtigt at se på kvaliteten af links. Det er ikke uden betydning om en anden hjemmeside, der gerne vil linke til ens hjemmeside, har opnået autoritet i søgemaskinernes øjne.

Kvaliteten af linket har betydning for din hjemmeside og kan i værste tilfælde have fatale konsekvenser, hvis søgemaskinerne ser siden som utroværdig. Derfor kan det være en rigtig god idé at tjekke hjemmesidens troværdighed. Dette kan gøres i et SEO-værktøj som f.eks. Ahrefs.

Betydningen af relevante links

Det er ikke kun mængden af links, der har betydning for at opbygge en troværdighed hos søgemaskinerne – det er i allerhøjeste grad også vigtigt, at linkene er relevante og naturlige.

De seneste år har søgemaskinerne fået større og større opmærksomhed på, hvorvidt de hjemmesider, der linker til ens egen side, er relevante.

Lad os komme med et (forsimplet) eksempel: Du har en hjemmeside, hvor du sælger kattefoder og bliver tilbudt et link fra en side, der sælger produkter indenfor boligindretning. Dette er næppe relevant for dig. 

Derimod kan det være yderst relevant at få et link fra et magasin, der er ved at skrive en artikel om kattens tilknytning til sin ejer.

Ankertekst

En særdeles vigtig del af linkbuilding er den ankertekst et link har. En ankertekst er den tekst, der udgør linket. Det er med andre ord det eller de klikbare ord, der fører videre til en anden landingsside.

Ankerteksten er essentiel, da den er med til at fortælle, hvad linket leder hen til samt relevansen af linket. Ligeledes har ankerteksten en betydning for, hvordan søgemaskinerne vælger at anse linket og hvilken værdi de tillægger det.

Dofollow-links vs. nofollow-links

Det er vigtigt, hvorvidt et link fra din hjemmeside til en anden hjemmeside er markeret som dofollow eller nofollow. Et dofollow-link tillader søgemaskinerne at give dig autoritet for linket. Hvis det er et nofollow-link er der ingen troværdighed forbundet med linket.

Hvorvidt linket skal være nofollow eller dofollow afhænger af, hvorvidt du ønsker at give den anden hjemmeside autoritet og troværdighed. Det kan være relevant at linke med et nofollow-link, hvis du har brug for at linke til kilden, men du ikke vil anbefale dem eller tilføre dem troværdighed.

Skal vi hjælpe dig med linkbuilding?

Du er altid velkommen til at høre, hvordan vi kan hjælpe dig med linkbuilding, så du kan komme i mål med den strategiske linkopbygning på din hjemmeside.

Skriv til os og få et uforpligtende tilbud allerede i dag.

Ofte stillede spørgsmål om linkbuilding

Hvad er linkbuilding?

Linkbuilding er processen i at linke mellem to landingssider. De to landingssider kan begge være dine egne. Det kalder vi intern linkbuilding. Men det kan også være mellem en ekstern landingsside og din egen side. Linkbuilding er yderst relevant indenfor SEO, da søgemaskinerne tillægger links autoritet. Derfor er det vigtigt at have et strategisk øje på linkopbygning, hvor man har fokus på, hvordan man får gjort sin side mest attraktiv for søgemaskinerne.

Hvad er intern linkbuilding?

Intern linkbuilding handler om at lave links mellem forskellige sider på ens egen hjemmeside. Interne links giver søgemaskinerne en indikation af indholdet på din hjemmeside og hvordan de forskellige sider er koblet sammen.

Hvordan laver man linkbuilding?

Man undersøger hjemmesidens linkstruktur – både internt og eksternt. Her ser man på, om der er sider, der har brug for opmærksomhed og som man ønsker at gøre mere synlig for søgemaskinerne. Det kan være sider, der rangerer som nr. 3-5 på organiske søgninger og som man ønsker skal rangere højere. Det er vigtigt altid at udarbejde sin linkbulding-strategi med udgangspunkt i virksomhedens mål, da disse har betydning for, hvor man skal lægge sin energi i linkbulding-processen. Derfor ser vi altid på den specifikke virksomhed, da der kan være faktorer, der har stor betydning for, hvordan vi skal gribe linkbuildingen an.